Hardware | Software | Apps | Drift
Dit produkt virker. Nu skal det kunne mere.
Jeg bygger og driver softwaren bag fysiske nicheprodukter: online styring, kunde-apps, dashboards, telemetri. Én mand, hele afdelingen. Backend, frontend, apps og drift.
Du får et ærligt svar på, om jeg er den rigtige.
Kan du genkende det?
Det starter altid samme sted
Et produkt, der virker og sælger. Og så melder næste skridt sig:
Kunderne begynder at spørge: "Kan jeg se det i en app?"
Du har måske allerede prøvet at få softwaren bygget, og projektet døde, før det rigtig kom i luften.
Du kan ikke ansætte en hel udviklingsafdeling for ét produkt. Men det er en hel afdeling, du har brug for.
Det er præcis dér, mine kunder stod, da de kontaktede mig første gang.
Ydelser
Jeg bygger det hele. Og driver det bagefter.
Enhederne online
Telemetri, fjernstyring og alarmer direkte fra jeres hardware til skyen.
Apps til jeres kunder
Se data, styre enheder, få besked når noget kræver handling. iOS og Android.
Dashboards til jer
Overblik over enheder, kunder og drift. Også når I vokser og skal have flere sprog, flere lande, flere kunder på.
Drift, år efter år
Servere, opdateringer, backup, fejlrettelser. Softwaren passer sig selv, fordi nogen passer den.
Teknisk set: Laravel, Vue og native apps. Send roligt din tekniske rådgiver forbi til en snak.
Sådan arbejder jeg
Én mand.
Hele afdelingen.
Direkte linje.
Når du ringer eller skriver, er det mig, der svarer. Den samme, som har bygget systemet. Ingen projektledere, ingen "det tager vi med teamet". Mine kunder taler med mig ugentligt, ofte dagligt. Efter et par år kender jeg deres produkt og deres kunder godt nok til at foreslå næste skridt, før de selv ser det.
Og ja: én mand er også en risiko, og den skal du ikke købe med lukkede øjne. Derfor er alt, jeg bygger, din ejendom fra dag ét. Det er skrevet i udbredte teknologier, som enhver kompetent udvikler kan overtage, og dokumenteret så de faktisk kan. Du bliver hos mig, fordi det virker. Ikke fordi du er fanget.
Jeg tager kun få kunder ad gangen. De fleste, der er kommet, er blevet. De længste har været her i over 10 år.
Cases
Tre produkter, jeg har bygget softwaren bag
GPS | TRACKING | SaaS
CPC Tracking
Startede som tre ejere, fysiske GPS-trackere og en idé. Jeg byggede platformen: realtidsdata fra trackerne, geofence-alarmer, rapporter, serviceplanlægning. Web og app.
Over ti år siden. Jeg står stadig for al software.
Hardware | Detailhandel
Sikringsudstyr til detailhandlen
En dansk producent havde hardware, der virkede, men den skulle online. Jeg byggede cloud-platformen: fjernkonfiguration af enhederne og alarmer som push-besked. Virksomheden er siden opkøbt af en international koncern, og samarbejdet fortsatte.
Jeg driver systemet stadig. Over ti år nu.
Industri | Telemetri
Telemetri-hardware, der blev en platform
En dansk virksomhed sælger i dag en softwareplatform oven på deres hardware til internationale kunder. Jeg er deres udviklingsafdeling: platform, apps, drift, det hele.
Founderen sælger, jeg bygger. Sådan har rollerne været fra dag ét.
Jeg har i flere år samarbejdet med Martin fra CeroMedia, når der har været behov for at lave specialløsninger til mine kunder. Det har været et langt samarbejde, hvor vi sammen har skabt gode løsninger. Jeg kan varmt anbefale Martin som samarbejdspartner.
Om Ceromedia
Manden bag
Jeg hedder Martin Dalgaard og har bygget software i over 20 år, en del af dem som medejer af en it-virksomhed med ansatte. For nogle år siden gik jeg helt selvstændig, og i dag er Ceromedia mig: ét firma, én mand, i Horsens.
Når jeg ikke bygger software, går tiden med to småbørn, en kone og en græsplæne, jeg går mere op i, end jeg burde.
Kontakt
Fortæl mig om dit produkt
Ring eller skriv. Det er mig, der svarer. Første skridt er en samtale om dit produkt og din situation, ikke et tilbud og ikke en salgstale.
Jeg tager kun få kunder ad gangen, så jeg svarer ærligt på det vigtigste spørgsmål først: er jeg den rigtige til dit produkt? Hvis ikke, siger jeg det med det samme.